-Lauritz Hauge – 1 ½ h.

Bøgger Lauritz Hauges arffuinger. 1 ½ dr.

-Gunder Landem – 1 ½ h.

Bøgger Lauritz Hauges arffuinger 1 ½ dr.

Skatte matrikkel 1647.

20 des. 1661, Østeraad ( O.A.Øverland 1886 & Mithell 1886 )

Kunde Almuen i Gudbrandsdalen Ao 1612 slaa 900 Skotte, hvorfor skulde de ….osv.

28 mars. 1662 ( O.A. Øverland 1866 )

Original brev i Riksarkivet

" Den 18: dito red Hans Kongl: May. Derfra til Olstad udi Vaage Gield, var fiire Miile, hvoriblandt var den store Kul Miil, som er end da større end Stafs Miilen, som Dagen tilforn passereds. Desligeste passerde Hans Kongl: May dend smale Vey over eendeel Klipper, hvor de 1500 Skotter, som Sverrig til Succours var skikket, af de norske Bønder Anno 1612 bleve slagne, hvoraf mand endnu en Andeel Dødninge Hoveder og Been saae. "

Kong Christian den Femtes Reise i Norge 1685, Yngvar Nielsen, Tidsskrift Vidar 1889

s. 601, og gaf Munchof befalling, till att Wårfwa udj Nederland någre tusende Mann til Fot,….

s. 602, Jesper Krus inntog Nyløsa dår uti han någre hundrade ihjelslog og satte Plassen sedermera i Brand / härjade og brände dess utan uti Bahus=Lähn alt inn till Fredrikstad.

s. 605, Imedler tid havde konung Göstaf lätit uti Skott- og Nederland wärfa Twä tusende og Trehundrade Mann / hwar till fämton Skepp lege blefwo, de där ifrän Skottland till Trundhem ansatte,

og samma stad og låk plundrad og förherjäde, hwar med de öfwer Fjällen inn uti Swerike drogo.

S. Puffendorf, Stocholm 1688

Joh. Widikindi Stocholm 1691

s. 85

" Ao 1612. Stod et Slag ved Breide i Gulbrandsdal med Skotterne, som komme sig giennem Gulbrandsdal at conjungere sig med de Svenske, som da skulle staae paa Hedemarken, men bønderne samlede sig mod dem, og afflog dem i den trange Pas ved Breide, hvor en Støtte blev opsat med Paaskrift, at Skotternes Oberste, Zinkler, var der slagen.

s. 181 "Ao 1612 i den feide mellem Dannemark og sverrig, komme til Romsdal 2 Skibe fra Skotland med Krigs-Folk, som ginge op igjennem Romsdal, i Meening at undsette de Svenske, som da stode paa Hedemarken; men de af Romsdal giorde Forbud i Veien for dem, at Bøndene samlede sig ved Breide i Gulbrandsdalen, hvor Skotterne blevne slagne.

Norriges Beskrivelse, Jonas Ramus, Køb. 1715

Ludvig Holberg, Køb. 1729

" Anno 1612 blev Oberst Jørgen Zinchol, da han kom fra Romsdalen med 900 Mand for at conjugere sig med de Svenske, som laae ved Baare Kirke, overfaldet af Bønderne udi Kringlen og totalier slagne med alle sine, untagen hans Frue og 3 Haandverksfolk, som Bønderne havde nødig.

Vaage Kallsbok

folio.10.

" Oberste Zincler begrafen, som faldt i sidst slag ved Kringelen 2 mile Norden for samme Kirke, De Bønder af Guldbrandsdalen slog den Skotske trop all marceret. "

Frons Kallsbok 1732-1850 & Kopibok 1731-1808

" Derfra afreise til Breden, hvor Hans Majestets Munstrede 5 Compagnier af Obriste Reichnes Second Batallion og Spiste til Middag udi Giestgiver Gaarden Sell Kaldet, er til Land 5 ½ M. Underveis hertil passerde Deris Majesteter en meget Slem Precipice Kringelen kaldet, hvorover herved følger en aftegning: Paa en Tavle fantes opslagen nogle Vers om de skotske som Anno 1612 passerde der over, og af de Norske der blev Slagen, Efter Middags Taffel var holden paa bemelte Sell gaard, begav Deris Majesteter sig videre frem under fieldet til Toftegaard. "

Faksimile 1992

s. Froen

" Hr. Jens Mortensen var Præst til Froen 1612, da Schotterne blevne slagne i Kringelen i Waage Sogn, naar h(an)d døde vides ikke."

s. Waage

" Ao 1612 blev Obr: Jørgen Zinchel. Da hand kom fra Romsdalen med 900 Skotter for at conjungere sig med de Svenske som laa ved Borre Kjerke. Overfaldet av Bøndene udi Kringelen og totaliter slagen med alle sine. ⁵⁰ "

50 s. 57. Se om dette Hjortøy (note 20) bd. II s. 35.

Dølaringen 1992

Bd. 1 s.71

…….., og i denne lange Huul=Vey var det, at de til Sverigs Hielp Anno 1612 oversendte Skotske Tropper søgte at defilere, men af Bønderne i Guldbrandsdalen, som ikke ville give nogen Qvarter, bleve slagne ved 1000 Mand, tillige med deres Oberst ved Navn Sinclair. Slige Field og trange Defilees giøre Norges beste Fæstninger,………..

Erich Pontoppidan Køb. 1752

Ved gaarden Schoje Vaag og Lie i Skoje Sogn sees endnu tegn til de steder huor m (an) Ao (......) i dette Sogn og andre steder fra nedgrov sit gods den tid Skotterne kom de Svenske til undsætning. De skal have været 3 Skibe stærk det ene kom ind Romsd: og det andet i findmarchen og blev ødelagt det 3de paa Nordmør og kom frem.

s.552. 2de bok

En annen sværm fra denne eart Tropper var ikke så lykkelig.

Den bestod av 600 Mann og landet under føring far Oberst Sinklar i Romsdalen, litt mer syd enn den forrige. Han fikk til å begynne med ikke motstand. Denne Troppen var bestemt til å overvåke, et tidligere lager ved Elfsburg. Han fanget en del bønder men beholdt en Bonde. Han benyttet seg av ham som vegviser. Dem andre ga han fri for å forhøre innbyggerne hvor mat forsyningen var. Etter nyheten av sin aankomst samlet Fogden i Gulbransdal Lars Gram hele mannskapet i to deler. Den andre delen ga han til Bonde Lensmannen i Ringeboe Guldbrand Seygelstad. Han selv var ved en kluft i fjellet som kalles Kringelen. Fienden måtte nødvendig vis forsere der. Han lå der i all stillhet etter mange dager kom virkelig fienden. Fortroppen lot dem gå forbi. Da den store Troppen kom blev dem angrepet med Stenkasting og krutt. Det var helt umulig å komme lenger, foran og bak ryggen var der Spanske

På den andre siden var fjellet. På motsatt side var det st som sperret veien. Obersten blev foran

De øvrige skottene blev drept med Kåre og Våpen, de blev til dels dyttet i vannet. På det stedet der nedslagtingen skedde er det satt opp en Minnnesten med skriften

Her blev Oberst Georg Sinklar skutt den 26. aug 1612.

Jonas Ramus tenker tilbake i sin beskrivelse om Norge 85 og 181

Han har gjort om navnet Sinklar til Zinkler.

Dem som fra begynnelsen på angrepet kom igjennem Tollen prøvde å redde seg gjennem flukt. De blev ganske fort innhentet av Landsens Folk, de blev så provosert til å trekke våpen. Det blev fort konstatert, at det ikke var så mange av dem, så de prøvde å slå igennom. Det gikk galt, de blev slått ned på stedet, unntatt to av dem. Den ene kom seg til Norge, klarte seg som Glashåndverker, den andre reiste tilbake til Skottland, for å fortellesine Landsmenn det som Hadde Skjedd.

1759

s. 70 bd. 2 Borgunds Præstegield

Skotte-Bierget skal efter de flestes Meening bære Navn af Skotterne eller Skotlænderne, som i de ældre Tider siges at have drevet stærk Tømmer-Handling paa Søndmør, og i sær at have havt et Oplag af Tømmer paa dette Sted; hvilket altsaa tiener til Bestyrkelse for den Meening, at Borgund i gamle Dage har været at ansee som en Kiøbstad, eller i det mindste som en Ladde-Plads.

s. 84 bd. 2 Borgunds Præstegield

, men derimod er Græsningen paa Fieldet kun maadelig, og det maaske til Deels af den Aarsag, at den Fyrre Skov, som her tilforn har staaer, er efter Indbyggernes Beretning mer end een Gang afbrændt (*)

(*) Dette skal i sær være skeet i Aaret 1612, da Skotterne med tvende Skibe kom ind ad Breesund, for at sætte folk i Land i Romsdalen, de Svenske til Undsætning; thi som man da frygtede for en Landgang og Udplyndring, saa siges man, baade her og andenstæds paa Øerne, frievillig at sat Ild paa Skovene, at de ei skulde tiene Fienden til Skiul og Bedækkelse

Hans Strøm, 1766

Desse skotter, som agtede Sig op gjennem Romsdalen for at conjungere sig med de Svenske paa Hedemarken, lagde Deres Skibe under denne fjeldhammer, og gikk i Land af frygt for at Skibene ikke kunne gaae længere ind i Fjorden, og da en deel var kommen i Land blev De beordret af Deres Oberste Zinkler at søge nærmeste gaard nemlig Klugnes, og da Skotterne vare kommen til Gaarden fordrede de den der da paaboende Mand Peder Klugnes, at loose Dem ind efter til Landet, men Manden, som befantes sit Fædrene-landet troe, forestillede Dem at Skibene ikke kunde uden at støde paa Grund, længere ind alleneste for at vinde tiid til at faae bud omkring i Romsdalen og videre til Oplandene; paa det at desse ubudne Gjester paa behørig maade blive modtagne. Da nu Skottene maatte lade sig forstaae at Skibene ikke kunde længere ind flyde, forlod Commendeuren saa vel som Folkene Skibene toge Manden Selv med som Vej-Viser for sikkerhed Skyld og saaledes nødde ham at følge Dem en vidløftig Omvej af 2de miles lænde omkring Iisfjorden. Men førend de saaledes toge ham med Sig fik han sine Huusfolk strax instruered at fare over den for alle Fahr-Tøyer længere indliggende, gandske dybe og passable Romsdals-fjord til Veblungsness, hvorfra budskabet videre gik fort til Øvre Romsdalen og Oplandene: Efterat Vej-Viseren saaledes, ventelig med liden lyst havde maattet marchere med Dem omkring iisfjorden og var kommen et stykke op i Romsdalen blev en deel Skotter af de paa belejlige Stæder samlede Romsdalinger nedlagde; Og da han endnu videre havde passered med Dennem Romsdalen, hvor mand i sær i Kleiverne skal ogsaa have Velted Stokke og Steene paa Dem, og ligeledes Lessøe-Præstegjeld i Guldbrandsdalen, og var nedkommet til Zell-Sogn, Waage-Præstegjæld ttilhørende, bleve De udi den snævre Pass Kringlen kaldet ved Brejde i Guldbrandsdalen, af de der samlede Bønder totaliter slagen, førend De fik conjungere sig med de Svendske. Thi Bønderne havde efter den erholdte Kundskab fra oftbemeldte Peder Klungnes om Fjendens Ankomst i forvejen udi det ovenfore nedhældende Fjeld med Tømmer-Arbejde og muring gjort saadan kunstig Stellatz eller indrætning: At naar det Fjendlige Partie ankom, de da kunde lade samme Stelladtz med de derpaa lagde Tømmer og Steene nedfalde over Dennem.-

De faae som endda undkomme og ville rædde Sig med flugten, bleve med de af Almuen brugende Vaabner nedfældede og dræbte.

Anføreren Oberste Zinkler faldt i samme Slag, som blev siden begraven ved Qvams Kirke udi Frons-Præstegjeld, hvor en Steen-Støtte med hans sammesteds blev opreist, og endnu der skal findes.

I Anledning af samme fjendtlige Tildragelse skal Forfædrene have forfatted en Sang af denne Indhold:

Der ligger en Klippe i Gudbrandsdall

som mand monne Kringen kalde.

De laae De Norske paa mængde Tall

henved fem Hundrede Alle

De skandset for Sig og gjorde Muur

opreisete Steene mange

og laae De der som Kat paa luur

Naar Hun ville Musen fange.

Hans Peter Schnitler

bd. I s.139. " inden for bemeldte Skothammer at være næsten til Ende; hvoraf en her boende Bonde, for noget meere end halv andet Hundrede Aar siden, betiente sig til sit Fædrenelands Tieneste, og fortiener derover her at erindres med fortient Berømmelse. Sagen er følgende:

I den Krig, som Aar 1611 brød du imellem Danmark og Sverrig, havde de Svenske hværvet et anseeligt Partie Skotske Tropper, som agtede at tage Veien igiennem Norge, for at foreene sig med de Svenske paa Heedemarken e. Desse komme til den Ende paa 2de Skibe ind ad Romsdals-fiord, men turde, uden Veiviiser, af bemeldte Aarsag, ei gaae viidere end til Skothammeren, som uden Tvil af denne Tildragelse har faaet Navn. Her lagde de an, og sendte Bud til den Gaard Klongnæs, der ligger strax inden eller østen for bemeldte Hammer, for der at faae en Veiviiser; den der boende Bonde, ved Navn Peder, maate følge dem til Skibene, men var tilliige betænkt paa at giøre desse ubudne Giæster al muelig Afbræk. Han lod strax Bud gaa over til det saa kaldte Væblungsnæs, liggende længer ind i Fiorden, for at give sine Landsmænd Underretning om bemældte Giæsters Ankomst; og for at vinde Tiid, bildte han Skotterne ind, at Fiorden, inden for oftomtalte Hammer, var ei saa dyp, at de med deres Skibe kunde uden Fare gaae længere ind; de ginge derfor i Land ved Skothammeren, skibede du alt hvad de skule have med sig, og lode Skibene strax begive sig derfra igien, men toge sig selv fore, efter Peder Klongnæsses Anviisning, at gaae til Lands, for at komme til Romsdalen, op igiennem hvilken de agtede at tage Veien. Men dete opholdt dem længe. De maatte her tage en lang Omvei til Lands, af 2de Norske Mile, inden omkring den østre Siide af Fiorden og den saa kaldte Iisefiord, igiennem meget ubanede og vanskelige Steder; imidlertid blev Bud sendt viidere op ad Romsdalen; Bønderne samlede sig ogsaa, endeel af Skotterne bleve nedlagde i de snævre Passer, hvor man angreb dem med Stokke og Steene; i sær var det Almuens Forsæt,at angribe dem i den saa kalde Biørne Kleiv, paa Grændserne af Gudbrandsdalen: men Bønderne vare ei bevæbnede, og fattedes Anfører, de faae Soldater, man havde, vare borte af Landet, og altsaa trængte Skotterne igiennem til Gudbrandsdalen, hvor en Hær af Bønder nedlagde dem. Men herom viidere paa sit Sted; vi komme her til vor Reise igien.

s. 170. " Over alt paa Gossen sees Tegn etter store Skove i forige tider, hvor af 2 Alen dypt i Jorden store Furru-Stokke¹ Man siger at skoven der er afbrændt, fordi Søe-Røvere havde der Tilhold.

1 Man mærker det samme paa de Sundmøerke Øer. Se Strøm Sudmør Tom. 2 p. 49, her vil han meene at at Skovene ere afbrænde ved Anno 1612 i Anledning SkotteToget, at de der ei skulde have Tilhold."

s.171. "….Bønderne her pleiede tilforn at regne deres Alder fra Skotte-Aaret (1612), nogle fra den Tiid, da de Svenske havde Throndheim o.s.v."

bd. 3. s. 29f. "Her i Gudbrandsdalen findes ellers endnu adskillige Kaarder, Bøsse-Piler, Krud-Horn, med andet saadandt, som Mindes-Mærker, efter den Seier, som Almuen her, med flere, indlagde, Ao 1612, over Skotterne, under Gaarden Hage, i Dofre Sogn, da boende Lensmand Lars Hage. Til Belønning for den heri udviiste Tapperhed, fik bemeldte Lars Hage baade Gaarden Hage, og fleere, da den Tid de fleeste Gaarde, i dette Sogn, laae under Kronen. Hlæsje og Dofre Almue fik ogsaa Skatte-Frihed, samt Frihed for Udskrivning og Commando, uden i Kriigs Tiider: men disse Friheder ere dem nu betagne, til den nær, at de betale kun halv Skat.

 

Vaage Prestegield

s. 85f. Imellem Olstad og næste Skifte eller Giæstgiver-Steed Breiden, ligger det, i vor nyere Historie, bekinde Sted Kringelen, som vil giøre de gudbrandsdalke Bønder Tapperhed udødelig. Ved Navnet Kringelen forstaaes en trang, snæver, skiønt ei særdeles høi eller brat Passage, liggende langs Aabredden af Lauen Elv, mellem den og Foden af et ovenfor beliggende høi Biærgestækning, omtrent liige overfor, eller noget neden eller sønden for det Sted, hvor bemeldte Lauen Elv og Otta Elv løbe i hinanden."

" Men vi komme til Kringelen igien, og til den Ao 1612 forefaldende Affaire, der kan tiene til Bevis, at den Ild og varme, det Mood og den Tapperhed, som giorde de Norske, i gamle Dage, til en Skræk, næsten for heele Europa, endnu ulmer i de Norske Bønders Brøst. Thi her var det, at en Flok uøvede Bønder, uden Ordre, men af eegen Drift, uden Anførsel, af militarie, eller forfarende Officerer, anførte alleene, af Stedets Foged, og endeel Bonde-Lænsmænd, nedlagde et langt stærkere Corps, af gamle veløvede Scottske Soldater, som havde en Oberste, i Spidsen for sig. Man maae tilstaae, at neppe noget beqvemmere Sted kunde vælges, til uformodetlig og med Fordeel at overrumple en Fiende. Men dette viiser dog Conduite og Overlæg. Bemeldte Corps Skoter, som her bleve slagne, var ellers det samme, som gik til Skibs, ind ad Romsdals Fiord, hvorom tilforn er berettet, for at tage Veien derfra, over Land, til det Søndenfiældske. Her havde man vel sat sig, at angribe dem, i de saa kaldte Biørne-Kleive: men dertil blev man ei betids færdig, eller man ansaae sig for at være for svag; man tænkte, at giøre det samme, naar Skoterne skulde marschere over for omtalte Dofre Ruste: men dertil kunde Almuen fra omliggende Sogne ei hastigt nok samles, eller andre Hindringer vare i Veien.

Skotterne, som Almuen her ansaae for uchristne, Hedninger og Troldmænd, marscherede derfor ubehindrede frem, op igiennem Romsdalen, igiennem Hlesje og Dofre og over Rusten, frem til Breide-Bygden og Kringelen, og man troede sig ei at være i Stand til at binde an, med saadanne Karle, allerhelst da de, som berettes, havde en Mester i Troldoms Kunsten, til Forløber, der kunde lugte, hvor Nogen laae paa Luur, eller i Veien for hans Cammerader, skiønt Almuen blev alt meere og meere bragt i Allarm, da Scoterne, under deres Marsch, plyndrede Huusene og opbrøde Stabburene, hvor Almuen havde saavel sin Proviant, som andre bedste Sager forvarede.

Herover samlede Almuen sig, norden fra, af Hlæsje og Vaage-Prestegielde; sønden fra, af Froens og Øyers Giælde, til forbenævnte Kringelen, og her satte man sig i Positur til at angribe Fienden, som mistede bemeldte sin Forløber, paa Sæll, hvor han af en Bonde, blev skudt, igennem Liøret eller Taget paa et Huus. Til den Ende havde Almuen, fra bemeldte Giælde, i bemeldte trange Passage, et kort Støkke oven for Veien, anlagt en Forskandsning, eller et Brøstværn, af Steen, bag hvilket Bønderne posterede sig, for der at oppebie Skoternes Ankomst.

Her er der næsten steile og meget høie Biærge-Siide, paa den eene, den bratte og høie Elve-Mæl, paa den anden Siide, et Sted, hvor Angrebet syntes at kunne skee med best Eftertryk. Men for ret at passe den dertil beqvemme Tiid, og for ret at viide Fiendens Ankomst, og for at fatte ham i Midten, havde man klogelig nok føiet den Anstalt, at en af Bønderne, som til den Ende havde sat sig, paa hiin Siide Elven, skulde, naar han blev Skoternes Ankomst vaer, riide jevnsiides for Midten af deres Fremrøkkende Trop, og standse, naar han saae, at de vare komne neden for bemeldte Forskandsning, saa at den eene halve Deel af dem var sønden, den anden halve Deel norden for den. Paa det kunde blive ham desto bedre vaer, reed bemeldte Bonde paa en graae eller hvid Hest.

Saa snart bemeldte Signal var givet, giorde de i Forskandsningen liggende Bønder Angreeb med Bøsser, Steene, Stokke. Skoterne som her ingen anden Redning saae for sig, søgte vel at opleede dens Fiende, af hvilken de bleve angrebne; men de dem mødende kugler, med de Stokke og Steene, som bleve nedveltede ovenfra, og nedsloge heele Skarer af dem, giorde alle deres Forsøg til intet. De bleve nedlagde, de gudbrandsdalske Bønder beholdte Seieren, og paa det Sted, hvor Angrebet skeede, blev opsat et Mindes-Tegn, en Tavle, som er fornyet i de seenere Tiider, og derpaa sat følgende Opskrivt:"

"Mod, Troskab, Tapperhed, og hvad som giver Ære,

den heele Verden kan blant Norske Klipper, lære,

En Prøve, er der seed, af saadan Tapperhed,

Blant Klipperne i Nord, ret just paa dette Sted,

Et velbevæbnet Corps af nogle hundred Scotter

Her bleve knusede, fast ligesom Leer-Potter.

De fandt, at Tapperhed, med Troskab og med Mod,

I Gudbrandsdølens Brøst, i fulde esse stod.

Georg von Zinclair, som var Scotternes Anfører,

han tænkte ved sig selv, mig her slet ingen rører.

Men see! et lidet Tall af Bønder for ham var,

Som hannem Dødsens Bud af Krud og Kugler bar.

Vor nordiske Monarch Kong Christian den Siette

til Ære paa hans Vei vi have opsat dette

For ham vi reede er, at vove Blod og Liv

Indtil vor Aand gaaer du, og Kroppen ligger stiv."

" 1612 d. 24 Aug. blev 600 Mænd Scotter her slagne, af et mindre Tal af Bønder, af Lessø, Vaage, Froen og Ringeboe Sogne."

Stedet, hvor denne Tavle staaer, ligger 1 ½ Miil sønden for Olstad, paa Sæll, men ½ Mil norden for Sandbo.

Om bemeldte Slag, i Kringelen, er giort en Viise, dog vist ikke, af nogen Mester i Poesien, hvorover jeg ei ansaae det Umagen værdt at lade den afskrive, men nok at udtrække dens Indhold. I dette berettes, at de Norske lode 100de (eller et Copangnie omtrent af Skoterne) passere, Kringelen forbi, til den næst derved, paa søndre Siide beliggende Gaard Soolhæim ( der ligger omtrent, liige overfor Breiden, der staaer paa den vestre Siide af Elven ) førend Bønderne giorde Angrebet. (Ventelig har bemeldte Compagni været Scoternes Avant-guarde ).

Viidere berettes, at Scoternes søgte op ad Biærget, til de Norske, men bleve drevne tilbage, med Steene og Stokke; at efterat disse vare nedlagde, gave hine, der stode under Soolheim, sig til Fanger; men bleve, for den største Deel, tagne af Dage, deriblandt endeel, som kunde giøre sig haarde, som man kalder det, saa at man maate rende dem igiennem med Pikke, efterat man 6 til 7 Gange havde skudt paa dem, uden at de derved fulde.

2 Gange 20 (eller 40 ) bleve derover kun i Live, med 2de Capitainer, som kaldes Bryst og Ranse

( mueligt retter Bryske og Ramsey ), hvilke bleve sendte, som Fanger, til Aggershus Slot.

De gudbrandsdalske Bønders Antall berettes her at have været henved 5oode. Skoterne giøre endeel 1200 Mænd stærke; men af andre nedsættes deres Tall til 900de. En Hob, til deres Nederlag, giorde vel det Tilfælde, at deres Oberste og Anfører Sinclair, strax i Bygyndelse af Træfningen, blev skudt af en Bonde, hvilken man beretter, af Sinclairs Frue, som var tilstæde, og saae sin Mands Fald, at være bleven giennemstødt med en stor Dolk, som endnu er i General-Maj. v. Krogens Gæmme, i Throndhjem, og som jeg har ladet aftegne.

Som endeel berette, skal bemeldte Frue, med hendes spæde Barn, have været blant dem, som bleve sendte til Aggershus, hvorfra hun fik Frihed til at gaae hjem igien til Skotland. Dette vil jeg troe at være det retteste: men en annen Sagn siger, at hun, af de fulde Bønder, blev saalænge dandset omkring med, at hun deraf døde; liigesom der fortælles, at de paa andre Maader skulle have mishandlet de Fangne, deels ved at bruge dem til Maal, hvorefter de for Lyst skiøde ( kan være, at de drukne Bønder da have meere end eengang skudt feil, og deraf bildet sig ind, at Skoterne, hvilke de ansaae for Troldmænd, kunde giøre sig haarde ), deels ved at bruge Fangerne som Slaver, eller som Bæster, og siden skyde dem i hjel.

Jeg vil troe, at dette Rygte er falskt, skiønt man har Anledning til at frygte, at noget deri kan være sandt, deels i Betragting af den endnu i de Tiider vedvarende barbariske Maade, at føre Krig paa, deels i Hensigt til hvad en til sig selv overladt, samt af en nye, en uventet Seier og Lykke, ei mindre, end af stærk Drik ravende eller oprørt Almue kan være i Stand til at foretage sig. Som endeel berette, skal Bønderne ei have ladet nogen leve, da de ei vidste, hvorledes de skulde forvare Fangerne, undtagen Sinclairs Frue, og en Glasmester, som de trængte meget til, og af hvis Arbeide endnu skulle findes Vinduer, baade paa Sæll, og i Vaage.

s. 90. " Fra Sandbo regner man at være 1 Mil, til den Gaard Sletto i Hedalen. Der fik jeg ei alleene bemeldte Viise, over Slaget i Kringelen, at see; men ogsaa 8te gamle Breve,………..

 

Froens Prestegield

s. 104. " Strax vesten for Qvams Kirke, tæt hos Konge-Veien, er paa en Træe-Støtte opsat en Tavle, paa hvilken staaer følgende Inscription:

Thi efter Scoternes foromtalte Nederlag, blev deres Oberst ført til Qvams kirke, for at begraves: men Almuen vilde ikke tilstaae ham Rum i Kirken eller paa Kirkegaarden, hvorfor han blev nedgravet tæt udenfor Kirkegaarden.

s. 110. Om foromtalte Oberste Sinclairs Frue, have endeel berettet mig, at da hun, efter hendes Mands Død, var med fleere tagen til Fange, vilde man skyde hende ihiel, ligesom man giorde, med endeel andre Fanger, eftersom hun ei vilde leve, efterat hendes Mand var død, men at hun kunde giøre sig haard, ligesom de andre hendes Landsmænd, saa at Kuglerne fulde matte ned, som man udskjød paa hende, hvorover man maatte slaae hende i hjel med Stokke. Er det saa, giør det de tapre Gudbrandsdøler kun liden Ære. Men Beretningen er visnok urigtig; hun blev ved Live, og kom hjem igien til hendes Fædreneland, som mig, her paa Fron, blev forsikkret.

s.115. …… Reise til Steig. …Her har ogsaa Fogden Gram boet, som anførte Bønderne i Slaget mod Skoterne, i Krinelen.

 

Ringebo Prestegiæld.

s. 132. I en Dal, oven for den Gaard Seyelstad, som er den sisde Gaard i Hoved-Sognet, mod Fotvang-Annex, beliggende paa den vestre og søndre Siide af Lauen Elv, ogsaa fordum staaet et Capell. Benævnte Gaard, nu 2de Gaarde, som skylde 8te Huude, er ellers mærkværdig deraf, at dens Opsidder Bardo, var Ao 1612 Anfører for Ringebo-Almue, udi Slaget mod Scoterne, i Kringelen, hvorover han, for sin deri udviiste Tapperhed, fik, af Kongen benævnte Gaard, til Odel og Eiendom, hvilket og skeede en anden Bonde, paa den Gaard Ranklev, skyldende 8 ½ Huud, og beliggende, paa den vestre Siide af Lauen-Elv, liige mod Berg, som af samme Aarsag fik bemeldte Gaard, nu deelt i 2de Gaarde, af Kongen.

I hensigt til bemeldte Slag kan endnu mærkes, hvad mig derom viidere her blev bekiændt, deels ved mundtlig Beretning, dels af et mer fulstændigt Exemplar af foromtalte Viise, end jeg tilforn have seet. I denne berettes Scoternes Klæder at have været af Fløiel, besatte med Sølv-Snorer ( ventelig Officerernes ) ; at Scoternes kunde, i Vandet, svømme paa Ryggen; at de fangne Capitainer kaldtes Bruse og Alexander Rams; at de andre Fanger vare mod Tyve; at Bønderne bleve 6 dræbte, foruden de saarede; og at Fangerne bleve bragte til Qvam, hvor hen endeel berette, at føromtalte 100de Mand, Scoternes Forløbere eller For-Tropper, toge Flugten, men bleve der nedlagde.

Liigeledes berettes, at de Scoter, som bleve fangne, skal en have opryddet og beboet Skottelien, beliggende i Sælls-Annex. Sammesteds ligger Gaarden Skotte, hvilken ogsaa af en Skotsk Beboer skalhave faaet sit Navn, hvilket jeg dog troer at være en pur Gjætning.

 

Øyers Prestegield

s. 147. Efter ankomsten til Jæfne Giæstgiver-Gaard, blev mig der foreviist en Kaarde, som man berettede at have tilhørt Oberste Sinclair, foromtalte Scoternes Anfører, hvilket jeg dog neppe troer at være rigtigt. Dens Fæste er af Jærn, og dens Parere-Plade af durchbrokket Arbeide. Klingen er nu kun noget over 1 Alen lang, men uden Tvil afbrækket. Paa den staaer øverst ved Fæstet: HANS, paa den eene Siide, paa den anden MOVM, der nedenfor, paa Du-Siden, tvers over Klingen: NEC TIMIS og langs ned efter den: VERET ATEN DILIGETCET. PVGE NAPRO PATRIA Derunder tvert over Klingen: NEC TIMER, og derunder Vx Sx Vx med adskillige Stafferinger der nedenfor.

Paa den anden Klingens Siide staaer tvers over den: NOVIN CES; derunder SIDEIS: PRO NOBIS. CVISCONTRANNOS. NEC TIMERE; derunder tvers over NEC TIMER, og Vx Sx Vx, med Stafferinger der neden for. Kaarden forevares, som en stor Raritet, paa den Gaard Bryn, som ligger et Støkke østen for Jæfne. Kan være, at den har tilhørt en af de Scotske Officerer. Inscriptionen er fordærvet Latin.^VII

VII. ( s. 147 ) Av skriften paa klingen kan forestaaes følgende: Frygt ikke, Elsk og kjæmp for fædrelandet. Hvis Gud er for os, hvem mod os. Resten er uforstaaelig.

s. 157. Hr. Peder Gram blev i et Bryllup, paa Gaarden Hofde, af en Under-Officer, huggen over Hovedet, saa han dødde deraf. Denne Hr. Peder Gram var en Broder til bekiendte Foged Lars Gram, som anførte de Gudbrandsdalske Bønder mod Skoterne, og begge vare Sønner af Hr. Matz Gram, foromtalte Prest paa Fron.

 

Faabergs Prestegield

s. 198. En Kaarde, som berettes at være funden i Kringelen, giemmes desuden i samme Samling. Man foregiver, at Oberste Sinclair har været Eier ogsaa af denne. Saameget synes være vist, at den har tilhørt en af de scotske Officerer. Dens Fæste er vel heel og holden af Jærn, men af en saa fiin Art, at da det, ved en Smed, blev affilet, blev det saa hvdt og blankt, som det havde været af Sølv. Det er desuden meget smukt udarbeidet, og Haandgrebet omvundet med Jærntraad.

Gerhard Schøning

Etter all sansynlighet har støttene med begivenhetene i 1612 å gjøre, da gudbrandsdalske bønder nedkjempet 600 skotter ved Kringen i Sel. En støtte ble reist hvor slaget stod, en annen på Sinclairs grav utenfor den daværende Kvam kirkegård. Schøning beskriver begge steder og deres minnesmerker ( Reise III, s. 87 ) Nå er stenstøtter for lengst kommet istedenfor de gamle trekors.

Tegninger samlet eller utført av Gerhard Scøning, utgitt 1968.

s. 79.

I året 1612 landede i Norge 2000 Mand Skotter, som vare hvervede til svensk Tieneste, for at hjelpe i daværende krig. De vare deelte i to Hobe. Den ene bestod af 1400 Mand under Oberste Munckhavens Anførsel, gik i Land i Egnen ved Trondhjem, trængde sig igennem Herjedalen og Jemteland, tvang Indbyggerne der til at hylde Kongen af Sverrig, Foreenede sig siden med de Svenske, og andfatte Stokholm. Den anden Hob af 600 Mand gik i Land i Romsdalen, og blev anført af Oberste Sinclar. Disse fandt i Begyndelsen ingen Modstand; thi Krigsfolket, som skulde have bevogtet Søekysten, var kaldet ned til den danske Armee ved Elfsborg. Men fik de Lov til at gaae ind i Landet uden Hindring, bleve de desto vissere modtagne siden. Da det rygtedes i Guldbrandsdalen, at de agtede sig derigiennem, samlede Fogden Lars Gram i en Hast alle de stridbare Bønder der i Engen; de bevæbnede sig med Øxer og hvad andre Vaaben, enhver havde; de inddeelde sig i to Flokke, hvoraf Gram anførde den eene, og Bonde-Lehnsmanden Guldbrand Seygelstad den anden. De valgte sig de fordeelagtigste Stillinger paa den Vei, hvor de visdste at Fienden skulde igiennem, og giorde der alle de Anlæg, de kunde finde paa, for at skade ham. Nogle Dage derefter kom Skotterne. Bønderne gave Fortroppene Tid at gaae forbi; men saasnart de bageste vare paa den Plet, man havde udseet, bleve de angrebne med Mod og Hurtighed. Sinclar, deres Anfører, faldt strax, siden gik det du over de andre; de bleve nedslagne for Fode, og størstedeelen nedstyrtede i en Elv ved Siden af Veien. Da Fortropperne, som intet havde mærket, medens de gik igiennem, nu fornam, hvad der hænede de andre, toge de Flugten frem ad; men Bønderne hentede dem ind, og , da de vilde giøre Modstand, fordi de saae sig overlegne i Tal, bleve de alle nedlagte paa Stedet, saa at af alle disse Skotter bleve ikke meer end to levende tilbage, hvoraf den eene satte sig ned i Norge, den anden drog tilbage til Skotland for at fortælle sine Landsmænds Skiæbne. Denne Krig erindres endnu i Norge under Navn af Skotte=krigen; og paa Stedet, hvor de norske Bønder da saa tappert sloge for Fædrenelandet, er opreist en Støtte af Steen, der viser Dagen og Aaret, da det skeede.

Ove Malling 1777 (femte oplag 1810)

Nicolai Christian Lassen, Gudbrandsdalen historielag 1933

J.N Wielse. Chr. 1779

Org. bilde av støtten

Heinrich Otto Scheel, 1785

s. 97 Suls-Næpe ( Cicuta virofa f. aquatica )

Denne vorer ved Suls Annex henhørende til Vaage Præstegield, i en Myr sammesteds, hvorfor den ogsaa kaldes Sels-Næpe. Den voxer og i en Myr ved Gaarden før Froens Præstegield. Saa giftig og skadelig den er for Mennesker, saa nyttig er den derimod for Sviin, og bruges som et Lægemiddel mod alle Sygdomme hos dem. En udførlig Beskrivelse over samme læses i Pontoppidans Norges naturlige historie Tom. I . pag. 200.

s. 147 …. I Kringlen ( et steilt Sted imellem Sells og Qvams Annex, hvor den amindelige Kongevei i steile Klipper er anlagt nær ved Laugen Elv. ) er opreist en Støtte med en Tavle paa, hvis Opskrift giver tilkiende, at 900 Mand, slagen af Almuen i Gulbransdalen under Anførsel af Lehnsmanden paa Dobre. Skotternes Anfører, som var en Oberst ved Navn Sinkler, faldt i Slaget, og ligger begraven uden for den gamle Qvams Kirkegaard nær ved Kongeveien, hvor ligeledes er opreist et Mindesmærke. Efter Fortælling skal de skotske Fanger, som den ganske Sommer var Bønderne i Arbeide, Høsten derpaa være blevne ihielskudte den ene efter den anden, førend nogen vidste deraf, da de ikke vilde føde dem Vinteren over, og ligge de begravne i en liden Høi nær Kongeveien imellem den nye og gamle Qvams Kirke. Denne Høi eller Grav er endnu til Syne, ligesom den er indfalden ved Legemernes Forraadelse. Medfører dette Sandhed, er det en liden Ære for Gulbransdalens Indbyggere, og vidner om, at de endnu saa langt hen i Tiden havde haarde og mordiske Hierter.

s. 7 …… Hage er befriet for Forings-Skat, formedelt Opsidderens Laurito Hages Troskabog Flitteghed ved det skotske Slag i Kringlen 1612.

Hundenes, en øde Gaard under Tofte, skyldende 8 Skd., givet af Kronen til Lensmanden Peder Ekre, paa Lessøe for hans Troskab og Flittighed i Beleiringen ved Trondhiem.

Landnem, givet Lensmanden Laurits Hage, for hans Troskab og Flittighed ved det skotske Slag i Kringelen 1612.

s. 11 ……. Udi denne Præstes Tid faldt Skotterne ind her paa denne Side i Gulbransdalen 1612, og bleve af Lessøe Bønder, samt nogle andre Sogne slagne i Kringlen udi Bredenbøigden, som hører til Vaage Sogn.

Vaage Præstegields

s. 33f. ….. En halv Miil fra Sæls Kirke nærmere til Froen paa Kongeveien er det bekiendte Sted Kringlen, hvor den skotske Obrist Jørgen Zinkair 1712 med 900 Mand blev totaliter slagen af endeel Bønder fra adskillige Sogne i Dalen. Paa det Sted i Kringlen hvor Obristen blev skudt, er en Støtte opsat, som stedse holdes ved lige med følgende Inscription:

Mod, Troeskab, Tapperhed og hvad som giver Ære,

Den hele Verden kan blant norske Klipper lære. *

En Prøve er der seet af saadan Tapperhed,

Blant Klipperne i Nord, ret just paa dette Sted,

Et heelt bevæbnet Corps af nogle hundred Skotter,

Her bleve knusede fast ligesom Leerpotter,

De fandt at Tapperhed, med Troskab og med Mod,

I Gulbransdølens Bryst i fulde Esse stoed

Jørgen von Zinclair ** som SSkotternes Anfører,

Han tænkte ved sig selv, mig her slet ingen rører,

Men see et lidet Tal af Bønder for ham var,

Som hannem Dødens Bud af Krud og Kugler bar,

Vor nordiske Monark Kong Christian den Siette,

Til Ære paa hans Vei *** vi have opsat dette,

For ham vi reede er et vove Blod og Liv,

Indtil vor Aand gaaer du, og kroppen legges stiv.

* Dette Vers var høisalige Konge Friderrich den Fierde, høilovlig Ihukommelse, sette paa en Mynt, som han paa sin Reise her i Norge 1704 lod uddele til sine Undersaatter.

*1612 den 24 August.

** Blev 900 Mænd Skotter her slagen af et mindre Tal af 300 Bønder af Lessøe, Vaage, Froen og Ringeboe Sogne.

*** Da Kongen i Julio 1733 allernaadigst behagede at reise her forbi til Tronhiem.

s. 39 Skottelien skyldende 2 Hdr., er Præstebolets Mensal-Gaard og har været beboet af den eneste overblevne Skotte efter Slaget i Kringelen, og deraf faaet sit Navn. Denne Skotte skal have været Skoemager, og havde været med de øvrige opofret, om han ei havde kastet sig for Fødderne af en Gaardmand ved Navn Ingebret Servold i Vaaage hoved-Sogn, hvilken blev saaledes rørt af hans ynkelige Oebærder, at han tog ham i Beskyttelse og blev hans Ven og Befordrer.

Loms Præstegields

s. 66 .. Graffer skylder 6 huder, har en opsidder, og er en betydelig Gaard. I nærheden af denne ligger en stor Bakke eller Forhøining, kaldet Raads-Bakken, fra den Tid Skotterne 1612 bleve slagne i Kringlen; thi her var Loms Almue samlet og raadsloge de da saa længe om de skulle tage Deel i at møde og angribe Skotterne, at Slaget var forbi, og Seieren af de øvrige Sogners Almue vundet, førend de paa Lom bleve enige, hvorfor de andre Sogner endog i disse Tider forekaste dem dette, og almindelig kalder dem Løe eller Loje og seendrægtige til at komme afsted.

Froens Præstegields

s. 93 Ved Gaarden Vig er den gamle kirkegaard i Qvam, hvor den skotske Oberste Jørgen Zib\nclair, som faldt i Kringlen, ligger begraven uden for kirkeporten, og er der et Teæekors opsat til Afmindese.

s. 96 Klomstad, skylder 4 huder 6 ½ Skind 3 Bis. Fisk, har 2 Opsiddere. Neden for denne Gaard staaer en Bauta- Steen paa vestre Side af Kongeveien. Nær ved Vandet er en liden høi, hvor en Deel Skotter, der bleve fangne udi Slaget i Kringlen, ere begravne, efterat Qvams Beboere om høsten havde uformærkt skudt dem ihiel, saasom de ei fandt Regning udi at føde dem Vinteren over. Skulde dette medføre Sandhed, som dog af mange forsikkres, maae Hunger have drevet dem til saadan uchristelig og barbarisk Gierning, efter den ei blev straffet af Regieringen.

s. 105 Jens Mortensen, var Præst paa Froen 1612, da Skotterne bleve slagne i Kringlen. Naar han døde vides ikke.

Ringeboe Præstegields

s. 135 Gundstad, skyldende 2 Huder. Denne Gaard er bleven befriet fra Forings-Skat, formeldt Troeskab og Tapperhed idet Skotske Slag. Opsidderen Arne Nedre Gundstad skal have været næst commanderende over Bønderne, og efter Fortælling givet det Raad, at det meste udygtige unge Mandskab som mødte ved Kringlen, skulle paa hin Side Laugen, lige over for Kringlen, firede Skotterne med adskillige Salver, som ei kunde giøre dem Skade, for at giøre dem desmere sikkre for det tapperste Folk, som lage skiult i Klipperne ved Kringlen, og som loed Fortropperne ubehindret marchere, førend de giorde noget Angreb. Hvilket Raad skal have giort den Virkning: at Skotterne for hver Salve fra hin Side Laugen af det unge Mandskab, løftede paa deres Hatte, ansaae dem med Foragt og glædede sig over en saa feig Modstand; men de tapperste Folk, som i Nærheden vare posterede, viiste ved deres modige Angreb og fuldkomne Seier, at de Skud, som kom fra hiin Side Laugen, vare et Blindeværk.

s.137 Randklev skyldende 8 Huder 6 Skind, har tvende Opsiddere; paa nere Randklev boede 1612 Lensmanden Peder, som var Anfører for Ringeboe Almue i det skotske Slag, og fik Gaarden, fra den Tid af, Lindring i Skat, nemlig Befrielse fra Foring, som endnu vedvarer, formedelt samme Lensmands Troskab og Tapperhed i benævnte Slag. Paa samme Gaard er fundet et Pergaments-Brev, som indeholdt, at en Mand ved Navn Askild Randklev havde i de katholske Tider, af en Præst ved Navn Sære Pær, ………………Efter Fortælling blev dette Pergaments-Brev med flere fundet i Stolpebod eller Stabur, som var bygt borte fra Gaarden i en afsides Dal, hvor Lensmanden Peder Randklev, i forommeldte Skotte-Krig, havde henført sine fornemste Sager, af Frygt for Skotterne, og forvaret disse Pergaments-Breve i en Stolpe under Huset; Tomten af dette huus er endnu tilsyne, og Dalen kaldes Stabursdalen, den Dag i Dag er. ……….

s. 138 Sejelstad skyldede 4 Huder, merkværdig deraf, at den er fri for Forings-Skat, som blev givet Berdon Sejelstad for hans Troskab og Tapperhed i det skotske Slag, da samme Berdon ved et Rifleskud fældede den skotske Oberste Sinclair, og er Navnet Gulbrand i Mallings gode handlinger, uden Tvil, en Feiltagelse af Berdon, da alle gamle Bønder eenatemmig bevidne, at den da værende Opsidder, som skiød den skotske Oberst, heed Berdon, samt at samme havde efter gammel Overtroe blandet Sølv iblant sine Blyekugler, saasom de troede ei at kunne dræbe med simpelt Blye Mennesker, som havde nogen Anseelse af Tapperhed, hvilken Overtroe endnu finder Sted hos Bønderne.

Physisk og Ekonomisk Beskrivelse over Gulbransdalens Provstie

Hugo Frederik Hiothøy, del 1 Køb. 1785, del 2 Køb 1786

s.106 Dovre Sogn, ……gaardmændene betale ikkun halv ordinarie Skatter, og have forhen været aldeles beseiret fra Skatters Svarelse, ligesom og for Udskrivning og Commando, undtagen i Krigstider, i Anledning af den over Skotterne, Aar 1612, erhvervede Seier.

s. 218 Guldbrandsdalen,…..Ved et Sted kaldet Kringlen imellem Sells og Qvams Annex sogne, nær ved laugen Elv, er opreist en Støtte, hvorpaa staaer een i de seenere Tider forgyldt Tavle med Inskription, som giiver tilkiende i Guldbrandsdalen, under Anførsel af Fogden og Sognens Bondelandsmænd, den 24 Aug. 1612. Skotternes Anfører, Oberste Zinklar, faldt i Slaget, og ligger begraven uden for den gamle Qvams Kirkegaard nær Kongeveien, hvor ligeledes er opreist et Mindesmærke.

s. 221 Gundstad, en Gaard i Ringeboe præsteg. Guldbrandsdalens Fogd., Christians Amt, af Skyld 4 Huder, deraf 3 Huder Odelsgods, har en Opsidder og en Husmand. Denne Gaard er bleven beseiret fra Forerings Skat, fe.medelst Troeskab og Tapperhed i det Skotske Slag ved Kringlen i Guldbrandsdalen. Opsidderen Arne Gundstad skal den Tid have været den næst commanderende over Bønderne i Ringeboe Præsteg.

s. 226 Hage, en Gaard i Lessøe Præsteg. Guldbrandsdalen Fogd., Christians Amt, af Skyld 6 Huder Odelgods, og 1 Hud benisic. Gods. Her skal i fordum Tid have boer en adelig familie, ved Navn Gynter. Gaarden er befriet for Foringsskat formedelt udviist Troeskab og Tapperhed Aar 1612 ved det Skottske Slag i Kringlen under Guldbrandsdalen, af da værende Opsidder Laurits Hage. Gaarden har 2 Opsiddere med 2de huusmænd.

s. 329 Klomstad, 2de Gaarde i Froens Præsteg., søndre Guldbrandsdalens Sorenskriv., Christians Amt, af Skyld 4 Huder 6 ½ Skind, samt 3 Bpd. Fisk, har 2 Opsiddere og 7 Huusmænd. Neden for Gaardens Huse staaer en Bautasteen, paa vestre Side af Kongeveien, som her løber forbi.

s. 348 Kringlen, et steilt Bierg ved Laugen Elv, imellem Sæls og Qvams Annexsogner, i Guldbrandsdalen Fogd., Christians Amt, hvor 900 Mand Skotter med deres Anfører Oberste Sinklar, blevne slagne Aar 1612 den 12de August af Bønderne i endeel af Guldbrandsdalens Præstegielde, under Anførsel af Stedet hvor da værende Foged Gram,, og Bondelensmænd. Paa Stedet hvor Slaget stod, er opreist en Støtte, hvorpaa staaer en i de seenere Tider forgyldt Tavle med følgende Inskription: Med Troeskab Tapperhed og hvad, som giver Ære, Den hele Verden maae blant Norske Klipper lære, En Prøve er der seed, af saadan Tapperhed, Blant Klipperne i Nord, ret just paa dette Sted, Et vel bevæbnet Corps af nogle hundred Skotter, her bleve knusede, falt ligesom Leer-Potter. De fandt at Tapperhed, med Troskab og med Mod, IGuldbrandsdølens Brøst, I fuldeÆsse stod. Georg von Zinclair, som var Skotternes Anfører, han tenkte med sig selv, mig her slet ingen rører: Men see! et lidet Tal af Bønder for ham var, Som hannem Dødens Bud af Krud og Kugler bar. Vor nordiske Monark, Kong Christian den Siette, Til Ære paa hans Vei, vi have oopsat dette, for ham vi reede er, at vove Blod og Liv, Indtil vor Aand gaaer du, og Kroppen ligger stiv. 1612 den 24de Aug., blev 900 Mand Skotter her slagne, af et mindre Tal af Bønder, af Læssøe, Vaage, Froen og Ringeboe Sogne- Oberste Zinklar ligger begraven uden for den gamle Qvams Kirkegaard i Qvams Annexsogn, Froens Præsteg. , nær ved Kongeveien, hvor ligeledes et Mindesmærke er opreist.

s. 354 Landnem eller Lendnem, en Gaard i Lesøe Præsteg. Guldbraandsdalens Fogd., Christians Amt, af Skyld 6 Skind og 8 Alen Vaidmel, blev givet Lehnsmanden Lauriz Hage for hans Troeskab og Tapperhed ved det Skotske Slag i Kringlen, Aar 1612, Gaarden beboes nu af 2 Bønder.

s. 527 Qvams Sogn, …….. Uden for Kirkegaarden ligger Oberste Zinclar begraven. Han var Anfører for et Partie Skotter, hvilke Aar 1612 bleve slagne ved et Sted, kaldet Kringlen. Paa hans Grav staaer en Træestøtte og paa den en Tavle med følgende Inskription: Herunder hviler Oberste Jørgen Zinclar, som faldt i Kringlen med nie hundrede Skotter Aar 1612. ……

s. 538 Randklev eller Randklei, 2de Gaarde i Ringeboe Præstegield, Guldbrandsdalens Fogd. , Christians Amt, af Skyld 8 Huder 6 Skind Odelsgods, har 2 Opsiddere og 10 Huusmænd. Paa den ene Gaard boede i Aaret 1612 en Lehnsmand ved Navn Peder, som var Anfører for Ringeboe Almue i det Skotske Slag ved Kringlen s. A. , og for den da udviste Troeskab og Tapperhed bleve Gaardene befriede for Foringsskat. Under disse Gaarde er et godt Laxefiskerie.

s. 562 Romsdal, …..Aar 1612 i den Feide imellem Danmark og Sverrig kom til Romsdalen 2de Skibe fra Skotland med Krigsfolk, som marcherede op igiennem Romsdalen i Tanke at undsætte de Svenske, som da stode armerede paa Hedemarken; men Romsdalens Almue gave Guldbrandsdalens Almue herom Underretning saa betimelig, at de sidste fik Tid til at samle sig bevæbnede, og ved et Sted, kaldet Kringlen, imellem Sels og Qvams Annexsogne i Guldbrandsdalen, overfaldt Skotterne, som med deres Anfører Oberste Zinklar bleve totaliter slagne, ( see Kringlen ).

s. 589 Sejelstad, en GAard i Ringeboe Præstegield, søndre Guldbrandsdalens Sorenskriv. , Christians Amt, af Skyld 4 Huder, tilhørende Christianiæ Bispestoel, og beboes af en Gaardmand og 2 Huusmænd. Denne Gaard er frie for foringsskat, som blev eftergivet Bonden Berdon Sejelstad for Troskab og Tapperhed ved det Skotske Slag Aar 1612, da samme Bonde ved et Rifleskud fældede Skotske Oberst Zinklar.

s. 620 Skottelien, en Gaard i Vaage præstegield, nordre Guldbrandsdalens Fogd. ,Christians Amt, af Skyld 2 Huder, et Præstebolets Mensal-Gaard, og har været beboet af den eneste overblevne Mand af Skotterne efter Slaget ved Kringlen Aar 1612, hvorfore nu kaldes Skottelien.

s. 712 Sæls- eller Sels-Sogn, ……. ½ Miil fra Kirken, imellem Sæls og Qvams Sogne ved Laugen-Elv, ligger et steilt Bierg, kaldet Kringlen, hvor 900 Mand Skotter med deres Anfører Oberste Zinklar totalier blevne slagne Aar 1612 af Guldbrandsdalens Almue see Kringlen.

s. 840 Viig, en Gaard i Froens Præstegield, søndre Guldbrandsdalens Sorenskriverie, Christians Amt, som skylder 3 Huder 6 Skind Odelsgods, har en Opsidder og en Huusmand. Denne Gaard, som er Giestgiver og Skytssted for Reisende til og fra Tronhiem, ligger paa den østre Side af Laugen-Elv, og skal være een af de ældste Gaarde i Præstegieldet. Her har tilforn staaet en Kirke, Kaldet Qvams-Kirke, hvor den skotske Oberste Zinklar ligger begraven uden for Kirkegaards-porten, og et Træekors til Erindring derom opsat.

Lars Hess Bing

Universitetsforlaget 1977

"; deres liden Befolkning gjør det vel og umuligt at anvende det fornødne Arbeid paa de anlagtes Vedligeholdelse. De farligste Steder ere de best vedligeholdte, som Kringen, hvor den skotske Sinclair faldt, og Sels Rusten."

Kringen, Den 6te Novbr. (1804) kom jeg til qvam Annex til Froen. Dette er i Bredebygden nær Krogerne (Kringen) hvor Dalebøndene eller de gamle af dem, som vare blevne hiemme, medens de Unge vare i Fældten 1612 mod de svenske under Carl IX og Gustav Adolph, massacrerede et overlegent Skotsk Hielpe-Korps. Jeg beder Tilgivelse for denne een ikke oeconomisk Bemærkning, at det til Erindring at denne Landsmænds Heltedaad, ved Landeveien, just der hvor Massacren gikk for sig, Satte Monument er i hver henseende uanstændigt Saa ret skiønt og nyttig det er at vække---til ædel Daad, ved at hædre Mindet af Forfædrenes berømmellige Handlinger, saa ilde er det, at der haves saa Liden Ærbødighed for saadanne Handlinger, at man ei værdiger andet Mindesmærke end en trepæl Med en Tavle, fuldmalet med saadanne Riim, som: "Et velbevøbnet Corps af nogle Hundrede Skotter Her bleve knusede fast ligesom Leepotter" I stedet for en Støtte af Fieldets Steen der kunde opfordre Dølene til i Tilfælde at ligne deres Fædre, hvis mod 1612 reddede Dalene fra Fiendens Vold, fældede her en overlegen Magt, og bidrog til at bevirke Fædrelandet en hæderfuldt Fred. Dølen følger med den Pæl, her staaer, intet. Virker den noget, saa er Det ikke Aands Opløftelse og Forædling. Den fremmede reisende troer her kun at seee Smagløshed og Vanmagt for Landsmænds Daad, ei den Støtte som Norges Uvenner monne true.

Gjengitt i Årbok for Gudbrandsdalen 1998

s.22 ; Hr. Biskop Bech faaet dem til Laans paa sin Vitias-Reise dette Aar i Gudbrandsdalen. Han havde og eiet den navnkundige Oberst Sinclairs Slagsverd, men foræret det til afdøde Fogd Christen Pram, Farfader til Digteren af dette Navn, for at nedsendes til Konstkammeret.

s.24; Paa Veien fra Formo er Stedet Kringelen, ligeover for Heitdals Fjelde, under hvilket Aata-elven løber i Forening med Lougen, hvor Skotterne bleve slagne i 1612. Paa en Træstøtte under en tyk den beskyggende Birk (hvilken Prospect findes temmelig rigtig tegnet i Vignetten foran sal. Edvard Storms Digte), findes den bekjendte Inskription:

Mod, Troskap, Tapperhed, og hvad der giver

Ære, den hele Verden kan blant norske Klipper

Lære. A. F. V. Efter disse Ord fandt vi følgende 2 Vers af Storm patriotisk Reisende med Blyant

Tilskrevne:

End kneiser den Støtte paa dette Sted, som Nor-

Ges Uvenner mon true,

Dee hver Normand, som ei bliver heed, saa

Ofte han den monne stue !!!

Neden under stod: reparert 1802. En synderlig Ting er det, med hensyn til en Træstøttes liden Varighed, at dette Mindesmærke er ikke bekostet af norsk Marmor eller Sandsteen af nogle af de formuede Embedsmænd eller Godseiere her i Dalen !- men at de havde overladt Æren af denne Støttes Oprettelse til Almuen. Skulde det, fristes man maaskee til at spørge, ikke være en rig Patriot endog uden for Dalen værdigt, at forrvige ved en smagfuld Marmorstøtte paa dette Sted, en saa vigtig Tildragelse ?

s.26; Tæt Norden for Viig, ikke langt fra Qvams Kirke nær ved Kongeveien, paa en bred yndig Slette ved Lougens Aabred, saae vi en smuk malet Trætavle paa et Kors med følgende Indskrift, den jeg afskrev, da den ikke som den i Kringlen nævnte, forhen er trykt:

Epitaphium.

Herunder hviler Obrist Jørgen Sinclar, som

Faldt i Kringlene Aaret 1612, med et Antal af

900 Sskotter, som blev knuset som Leerpotter, af

300 Bønder af Læssøe, Vaage og Froen.

Bøndernes Anfører det var Berdon Segel-

Stad af Ringeboe. Tavlen blev af Flommen

Ødelagt 1789, og igjen opprettet af A. Viborg

Og N Viig.

Det var nemlig 2 Bønder, som havde opreist dette Mindesmærke. Hvorfor opreise ikkke her de Rige et varigere Mindesmærke ? kunde en her atter sige.

s. 68; Til Side 26. Jeg har skrevet 900 Skotter; thi saaledes staaer paa Mindesmærket i Gudbrandsdalen.

I hr. Prost Hiorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalen staaer samme Antal. Naar der i Konferentsraad Mallings Bog om store og gode Handlinger derimod blot angives 600 Skotter, har man Føje at ansee det der opgivne Antal for en historisk Urigtighed.

 

Reise-Iagttagelser 1806, M. Niels Hofman Sevel Bloch, Kjøbenhavn 1808 

s. 214 . Ikke saa lykkelig, som Munchhaven, var den anden Afdeling, under den skotske Oberst, Georg Sinclar. han, der ogsaa var styret mod de norske Kyster i Trondhjems Stift, landede, nogle Uger senere, med 6-800 Mand, ved Veblungsnæsset i Romsdalen, og fandt, ligesom hans Forgjænger, ingen Modstand ved Landgangen; thj den norske Hær stod ved østelige Grændser og Bønderne flygtede ved Fjendens Ankomst. Imidlertid erholdt Sinclar Leilighed, til at anholde nogle Landfolk, gjennem hvilke han lod besfale Almuen, at indfinde sig med Levnetsmidler paa vise Steder og til vise Tider. Andre beholdt han hos sig, for at vise ham Veien gjennem Guldbrandsdalen; thi han vilde drage gjennem Hedemarken til Værmeland. Som en Lynild udbredtes overalt Rygtet om Skotternes Komme og den Vei, de agted at tage. Fogden i Guldbrandsdalen, Lars Gram, i stedet for at efterkomme Befalingen om Levnetsmidlernes Anskaffelse, besluttede at modsætte sig deres Marsch, og forsamlede til den Ende alt vaabendygtigt Mandskab i Læssøe, Vaage, Froen og Ringeboe præstegjeld. Ikke langt fra Læssøe udspringer Lougenelf, og slynger sig, i et bestandigt Fald, mellem bratte Fjelde, gjennem Guldbrandsdalen. Langs med dens Bredder fører Veien fra Trondhjem ned til de norske Provindser søndenfjelds, og bliver ofte saa trang imellem Floden og Klipperne, at den danner et, fra alle Sider tæt indsluttet Defilee. Især bliver dette Tilfælde mellem Sæls og Qvams Annexsogne, hvor Ottaelfen forener sig med Lougenelf, og hvor Kringlen - et brat Fjeld – indeslutter Veien fra den østlige Side, medens Strømmen begrændser samme paa den vestlige. - Herhid førte Lars Gram sin Skare. Han beordrede den ene Deel, under Anførsel af Lægsmændene Guldbrand Seelstad og Hans Hage til at besætte Passet der, medens han selv med den anden Deel, gik noget høiere op, hvor Egnen bliver mer jevnet, og bedre skikket til et Baghold. Faa Dage derefter ankom den skotske Hær. Gram lod roligen drage forbi; men neppe vare de Sidste passerede, saa anfaldt han dem i Ryggen, og drev dem ind i Defileet, hvor de paa Kringlen posterede Bønder modtoge dem med Skud, Stene, Træstammer o. s. v.

Den skotske Hær blev næsten aldeles tilintetgjort; thi hvad der ei faldt for Nordmændenes Våben, sprængtes i Elven og druknede: ikkun en liden Deel lykkedes det, at undgaae Blodbadet, ved at trænge igennem Defileet og undflye. Men selv disse Faa indhentedes snart igjen, og bleve nu tvungne, til at strakke Gevær, som de dog atter optoge, da de mærkede, at de kun havde med Bønder at bestile. En ny Kamp begyndte derfor: Skotterne nedlagdes paa to Mand nær: en Glasmester, som siden bosatte sig i Norge, og Ensom sendes tilbage til sit Fædreneland, for at fortælle sine Staldbrødres Skæbne. Georg Sinclar var en af de Første, der faldt; og paa Stedet, hvor han dræbtes, opreistes siden en Steenstøtte med den Paaskrift: Her blev Georg Sinclar skudt, den 26de August 1612.

s. 278. Slange, pag. 314

Om Styrken af den ved Kringen tilintetgiorde skotske hær havdes meget forskjellige Efterretninger Slange angiver samme til 600 Mand; Bing; Beskrivelse over Kongeriket Norge, sætter dens Styrke til

900 Mand; Professor Brorson siger, at Skotternes Antal beløb sig til 1000 Mand, og Storm gaaer endog

saa vidt, at han ansætter det til 1400 Mand, Men det kommer her heller ikke an paa Spørgsmaalet: hvor mange? Og Læseren maa antage 600 eller 1400 Mand, saa bliver dog stedse Lars Grams Tapperhed og Nordmændenes Fædrelandskjærlighed lige stor.

Bing anfører følgende Inskription, som man i Christian den Sjettes Tid lod hænge op paa Steenstøtten:

" Med Troskab, Tappehed, og hva som giver Ære,

Den hele Verden kan blant norke Klipper lære.

En prøve er seet af saadan Tapperhed

Blant Klipperne i Nord, ret just paa dette Sted.

Et velbevæbnet Corps af nogle hundred Skotter,

Her bleve knusede, fast ligesom Leer = potter;

De fandt, at Tapperhed, med Troskab og med Mod,

I Gulbrandsdølens Brøst, i fulde Esse stod.

Georg von Sinclar, som var Skotternes Anfører,

Han tænkte ved sig selv: mig her slet ingen rører;

Men see! Et lidet Tal af Bønder for ham var,

Som Hannem Dødsens Bud af Krudt og Kugler bar.

Vor nordiske Monark, Kong Chritian den Sjette,

Til Ære paa hans Vei, vi have opsat dette,

For ham vi rede er at vove Blod og Liv,

Indtil vor hand gaaer du, og Kroppen ligger stiv.

1612, den 24. August, bleve 900 Skotter her slagne

af et mindre Antal af Bønder af Læsøe, Vaage, Froen og Ringboe Sogne.

Oberst Sinclar Liig blev begravet paa gamle Qvams Kirkegaard. Hans Gevær, som efter Billighed, blev Lars Grams Andel af Byttet, skal nu være i den Thotske Familiens Værge. Det fortjente plads i National = Museum.

F. H. Jahn, Kjøbenhavn 1820

( + Fornvännen 1943 )

Christiania 1830

bd. 3 "…..Den ene af dise Begivenheder var det Indfald, som et svenskt Corps af Skotter under Georg Sinclair gjorde i Romsdalen, hvorifrra det drog til Gudbrandsdalen, hvor dets hensigt at støde til den svenske Armee ved Norges sydligste Grændse tilintetgjordes, da det tilligmed sin Anfører den 26de (eller 24de ) Augusti ved Dølernes patriotiske Modstand ved Kringelen fandt sin Undergang."

…." Ved intet af de nævnte Tilfælde, hvoraf der for øvrigt ikke ved denne Leilighed havdes An ledning til at melde videre om det Sinclairske Tog, mærker man noget til de norske Tropper. …."

bd. 5. "……,..dese bønders forfedere udj bete proustie gulbrandsdallen, hvorledis dj udj deris tid fast paa lige maader haffuer beuist deris vnderdte troschab och tienneste udj den Krig som C4 høylofflig i huekommelse førde imod de Suensche 1611 Nemblig udj samme Krig haffde de Suensche* udbragt tuende Regementer aff schotland huilche de førde tilschibs och med dennem giorde land gang udj Romsdalen udj trundhiembs lehn i Norge, midlertid den S. herre med sin armæ var i Suerig huor ved deris intention var at indtage end fordeel paa de Steder huor den beste kierne aff landet var grendzende til Suerig huor fra de med fecurs kunde undsettes, och saaledis Sat landet udj Contribution. Mens som det røgtis och dj ei haffde anden wej end igiemel gulbrandsdallens prousti at Marsere, hour der var nogle trange paser dennem i vein Som de Suensche schotter da begynte meget at plyndere udj det første Sogen** de kom udj Jtem tog bønderne fangene som dennem de rette weir och Sicherte schulle anuise:

da haffuer bønderne sammestedz om natten hemligen afferdiget nogen dj kunde troe gien veyer offuer fieldmarchene, som giorde de andre Sogner goed Kundschab och Warsel om alting, huoroffuer dj da wed natt och dag oprørde budstichen, Saa mand aff huse*** sig samblet med deris geuehr udj en pas heder Kringlen huor vein var saa trang at der alene kunde Marsere Mand for mand, thi en bred och stridende Elff var paa den vestre side, och paa dend østere Side Kliper nogle hundere faffner høie med schoug begroed, vdj lengden var dene pas ungefer en halff miil, der lagde deske Almue och bynder Sig fordegt actionen paa huad maade de angreb finden falder for vitløfftig at beschriffue, in summa de anstillet dette verch saa klogeligen som de lang tid udj Krigs erfaenhed kunde verit Exercerit, huor offuer de offuer de och ruinerit dennem Total, och ej kom nogen der fra 3 a 4 dj **** gaff quarter, de schotters general och anfører var en Sinchler aff slegt, som bleff schut samme tid och liger der ved vein begraffuit, hans graff schrifft Staar der vdgraffuet udj tree til tegn paa huad Sted hand bleff, Huilchet de fra den tid och til nu holder ved lige, Dene deris Mandelighed og goede forhold haffuer den S. Herre och Konge C4 Saa meget wel behauget, huoroffuer hand gaff dj fornemmeste Hoffuidmænd som dreff dette Werch adschiellige schiønne bønder gaarder til æuindelig eyendomb at følge dem och deris Arffuinger huilche siden vdj Ko. Ma. Jordeboeg aarligen er ført til omdrag: Der leffuer endnu paa stedet aff dj folch som var med udj samme action, dog dj er Eldgammelle, ………….

*nemlig i Aaret 1612. om denne Tildragelse har man nu Hr. Prost Hans Peter Krag, Sognepræst i Vaage Præstegjeld, hvor Kringlen ligger, at takke for saa fuldstændige Efterretninger, som det vel nu er muligt, saalænge der ikke kan opdages fuldstændigere samtidige Beretninger, at erholde derom, i hans nylig udkomme "Sagn samlede i Gudbrandsdalen om Slaget ved Kringlen den 26de August 1612, og udgivne i Forbindelse med hvad historien beretter om denne Tildragelse. Christiania 1838.

** Lessje Sogn d.e. Præstegjeld.

*** jfr. historisk Beretning om Landværnet ( Christiania 1838. 8 ) S. 196 og S. 325f.

**** Bønderne.